”Der brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind." At brudgommen tøvede fremstiller, at tiden gik forbi, da man ventede Herren, skuffelsen og den tilsyneladende tøven. J denne uvisheds tid begyndte interessen snart at svækkes hos dem, som var overfladiske halvhjertede og deres bestræbelser slappedes. Men de, hvis tro var grundet paa personlig kundskab i bibelen, havde en klippe under sine fødder, hvilken skuffelsens vover ikke kunde skylde bort. De slumrede alle og sov ind, den ene del af dem i ligegyldighed, idet de forkastede sin tro, medens den anden del ventede taalmodig, indtil Herren vilde give dem klarere lys. J prøvens nat syntes ogsaa disse til en grad at miste sin nidkjærhed og hengivenhed. De halvhjertede og tvivlende kunde ikke længere lænse sig paa sine brødres tro. Enhver maatte staa eller falde for sig selv.