De, som annammede lyset angaaende helligdommen og Guds lovs uforanderlighed, blev fulde af glæde og forundring, da de saa, hvilken skjønhed og harmoni, der var i de sandheder, som blev opladte for deres forstand. De ønskede, at det lys, der forekom dem saa dyrebart, maatte lyse for alle kristne; og de kunde ikke andet end tro, at de vilde blive antaget med glæde. Men sandheder, som vilde bringe dem i strid med verden, var ikke velkomne for mange af dem, der gjorde fordring paa at være Kristi efterfølgere. Lydighed mod det fjerde bud fordrede et offer, som de fleste unddrog sig fra. |