Denne tilbøjelighed til at give efter for hedenskabet aabnede vejen til i en endnu større grad at tilsidesætte Guds autoritet. Satan indlod sig ogsaa med det fjerde bud (J England og Amerika regnes sabbatsbudet for det fjerde bud.) og forsøgte at tilsidesætte den gamle sabbat, den dag, som Gud havde velsignet og helliget (1 Mos 2:2,3.) og i stedet for denne at ophøje den første dag, hvilken hedningerne højtideligholdt som "solens ærværdige dag". Denne forandring søgte man ikke først at indføre aabenbart. J det første aarhundrede havde alle kristne holdt den syvende dag. De var nidkjære for Guds ære, og da de troede, at hans lvo var uforanderlig, værnede demed større iver om dens hellighed. Men med stor list arbejdede satan igjennem sine redskaber for at gjennemføre denne sag. For at folkets opmærksomhed kunde hendrages til søndagen, blev den gjort til en fest til ære for Krist opstandelse. Man holdt gudstjeneste paa den, men de blev blot betragtet som en forlystelsesdag, og sabbaten blev endnu holdt hellig.