Tænk ikke, sagde han, at Gud er i dette tempel mere end i nogen anden del af verden. Hvor som helst som han har givet eder plads til at bo, der omgiver han eder og hører eder. . . . Kan unyttige gjerninger, besværlige pilgrimsrejser og bønner, som opsendes til jomfru Mari og helgerne, have nogen kraft til at skaffe eder Guds naade? Hvad godt er der ved lange bønner, hvilken kraft er der i en munkekappe eller et raget hoved eller i en præsteklædening, som naar til gulvet og er prydet med guld? - Gud ser paa hjertet, og vort hjerte er langt fra Gud. Kristus, sagde han, ofrede sig selv paa korset én gang for alle, og han er det offer, som gjør fyldest i al evighed for alle deres synder, som tror. |