Mens vi var i Southampton talte jeg til menigheden fredag aften, og to gange om sabbaten. Der blev truffet aftaler om søndag aften i en stor sal; men søndag formiddag blev jeg syg, med en voldsom forkølelse. Jeg kunne kun sidde lidt op. I løbet dagen tog vi ud, og jeg var ved at besvime. Brødrene så at det var umuligt for mig at tale den aften, medmindre Herren arbejder på en særlig måde. Jeg prøvede at bede for sagen, og besluttede at gøre min del. Jeg rejse mig fra sengen, tog til salen, og stillede mig op på min fødder, og Herren gav mig styrke, som jeg fik så mange gange før, under lignende omstændigheder. Min hovedpine ophørte, og smerterne i min hals forsvandt, og jeg talte i mere end en time med fuldstændig frihed. Herrens navn skal få al ære. Mandag formiddag var jeg i stand til at vende tilbage sammen med vor gruppe til London, hvor vi blev der i to dage, før vi tog til Schweiz.