Jesus forsøgte ikke at tiltrække folk ved at tilfredsstille deres trang til overdådighed. For alle disse mennesker, som var trætte og sultne efter den lange, indholdsrige dag, var den enkle kost ikke blot en forsikring om hans magt, men også om hans kærlige omsorg for dem, når det gjaldt livets almindelige behov. Frelseren har ikke lovet sine disciple denne verdens overdådighed. Deres kost kan være både ringe og knap, deres lod i verden hæmmet af fattigdom; men de har fået hans tilsagn om, at han vil komme dem til hjælp i deres nød, og han har lovet dem det, som er langt bedre end jordiske goder — den varige trøst ved sin egen tilstedeværelse. |