Det, som fik jøderne til at forkaste Frelserens gerning, var det største bevis på hans guddommelighed. Det mest betydningsfulde ved hans mirakler er den kendsgerning, at de var til velsignelse for menneskeheden. Det største bevis på, at han kom fra Gud, er, at han åbenbarede Guds karakter. Han gjorde Guds gerninger og talte Guds ord. Et sådant liv er det største af alle mirakler. Når sandhedens budskab præsenteres i vore dage, er der mange, der ligesom jøderne råber: Giv os et tegn! Vis os et mirakel! Jesus udførte ingen mirakler på farisæernes opfordring. Han udførte intet mirakel i ørkenen som svar på Satans fristelser. Han giver os ikke magt til at retfærdiggøre os selv eller til at tilfredsstille krav fra vantro og hovmod. Men evangeliet er ikke uden tegn på sin guddommelige oprindelse. Er det ikke et mirakel, at vi kan frigøre os fra Satans trældom? Fjendskab mod Satan er ikke naturligt for menneskehjertet; det er indpodet ved Guds nåde. Når et menneske, som har været behersket af en genstridig, lunefuld vilje, bliver frigjort og helhjertet overgiver sig til Guds himmelske kræfter, så er der sket et mirakel. Det samme er tilfældet, når et menneske, der har svævet i store vildfarelser, kommer til at forstå sandhedens moral. Hver eneste gang en sjæl bliver omvendt og lærer at elske Gud og holde hans bud, opfyldes Guds løfte: „Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre.“ Forandringen i menneskehjerter, forvandlingen af menneskers karakter er et mirakel, som åbenbarer en evig Frelser, der arbejder for at redde sjæle. Et liv, som er i overensstemmelse med Kristus, er et stort mirakel. Ved forkyndelsen af Guds ord er tegnet, som skal vise sig nu og altid, tilstedeværelsen af Helligånden, som gør ordet til en genfødende kraft for dem, der hører. Dette er Guds vidnesbyrd over for verden om hans Søns guddommelige mission.