Jøderne ventede på en Messias, der åbenbarede sig ved ydre herlighed. De forventede, at han ved sin overvældende viljestyrke lynhurtigt skulle ændre menneskers tankegang og tvinge dem til at anerkende hans overhøjhed. De troede, at han på denne måde skulle sikre sig sin egen ophøjelse og tilfredsstille deres ærgerrige håb. Når Kristus blev behandlet med ringeagt, følte han sig derfor stærkt fristet til at åbenbare sin guddommelige natur. Med et ord eller et blik kunne han tvinge sine forfølgere til at erkende, at han var Herren over konger og herskere, præster og tempel. Men det var hans vanskelige opgave at holde sig til den plads, han havde valgt, som ét med menneskeheden.