Hele Himmelen og de syndfri verdener havde været vidne til striden. Med spændt opmærksomhed fulgte de afslutningen. De så Frelseren gå ind i Getsemane have, de så hans sjæl knuget under rædselen for det dybe mørke. De hørte hans bitre råb: „Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi.“ Da han blev berøvet sin Fars nærvær, så de ham knuget af så bitter en sorg, at den overgik smerten ved den sidste store kamp med døden. Den blodige sved trængte sig frem af hans porer og faldt som dråber til jorden. Tre gange lød den indtrængende bøn om befrielse fra hans læber. Himmelen kunne ikke længere udholde synet heraf, og en budbringer blev sendt med trøst til Guds Søn.