Jesus elskede sine brødre og viste dem en aldrig svigtende venlighed, men de var misundelige på ham og udviste den mest afgjorte vantro og ringeagt. De kunne ikke forstå hans måde at være på. Der var store modsætninger i Jesus. Han var Guds himmelske Søn, men alligevel et hjælpeløst barn. Som verdens skaber var hele jorden hans ejendom, men alligevel var hele hans tilværelse skridt for skridt kendetegnet ved fattigdom. Han var i besiddelse af en værdighed og en særpræget personlighed, der helt igennem distancerede sig fra jordisk stolthed og hovmod. Han stræbte ikke efter verdslig storhed og var tilfreds selv under de ringeste forhold. Dette irriterede hans brødre. De kunne ikke forstå hans bestandige, ophøjede ro, trods prøvelser og savn. De vidste ikke, at han for vor skyld var blevet fattig, for at vi „kunne blive rige ved hans fattigdom.“ De kunne ikke forstå mere af mysteriet ved hans kald, end Jobs venner kunne forstå hans ydmygelse og lidelse.