Ingen kender dagen og timen, det var det budskab de hykleriske og vantro prædikanter forkyndte. De lukkede deres ører for de klare og harmoniske forklaringer af de tekster der viste hen til slutningen af de profetiske tidsperioder, som Kristus selv havde givet som et tegn på sit komme. Blandt de mennesker, der bekendte sig til at elske Frelseren, var der mange, der sagde, at de ikke havde noget at indvende imod læren om hans andet komme, de gjorde blot indsigelse imod, at man fastsatte et bestemt tidspunkt. Men Guds altsende øje gennemskuede deres hjerte. De ville ikke høre tale om, at Kristus skulle komme for at dømme verden med retfærdighed. De havde været utro tjenere, deres gerninger kunne ikke tåle at blive undersøgt af Gud, som ransager hjerterne, og de var bange for at møde Herren. De havde det på samme måde som jøderne ved Kristi første komme, de var ikke rede til at byde Jesus velkommen.