»Kan du finde frem til det dybeste i Gud?
Kan du finde ind til det inderste i den Almægtige?
Det er højere end himlen - hvad kan du udrette?
Det er dybere end dødsriget - hvad kan du forstå?
Det strækker sig længere end jorden
og videre end havet.«

»Men visdommen, hvor finder man den?
Hvor bor indsigten?
Mennesker kender ikke vejen til den,
den findes ikke i de levendes land.
Dybet siger: 'Den er ikke hos mig!
Havet siger: 'Hos mig er den ikke!
Den kan ikke fås for rent guld
og ikke betales med sølv,
den kan ikke erhverves for Ofir-guld,
for kostbare shoham-sten eller safirer.
Hverken guld eller glas står mål med den,
den kan ikke byttes ud med kar af det reneste guld,
for ikke at tale om koraller og bjergkrystal;
den, der har visdom, har mere end perler.
Nubierens topas står ikke mål med den,
den kan ikke erhverves for det pure guld.
Men visdommen, hvor kommer den fra?
Hvor bor indsigten? . . .
Underverden og død siger:
Kun rygtet om den er kommet os for øre.'
Kun Gud kender vejen til den,
kun han ved, hvor den bor,
thi hans øje rækker til jordens ender,
under himlen ser han alt.
Dengang han satte en grænse for regnen
og banede en vej for tordenskyerne,
da havde han visdommen for øje
tog mål af den, lod den træde frem og undersøgte den.
Og til mennesket sagde han:
’At frygte Herren, det er visdom,
at holde sig fra det onde er indsigt.«