Hvis det var muligt for skabte væsener at tilegne sig en fuldstændig forståelse af Gud og hans skaberværk, ville de ikke kunne trænge dybere ind i sandheden og ikke kunne tilegne sig mere kundskab og ikke kunne udvikle sind og hjerte mere, når de var nået til dette punkt. Så ville Gud ikke længere være den højeste, og mennesket ville ophøre med at gå fremad, når det havde nået kundskabens og udviklingens grænse. Lad os takke Gud for, at dette ikke er tilfældet. Gud er uendelig. I ham er alle "visdommens og kundskabens skatte skjult til stede." Kol. 2, 3. Menneskene kan ransage og lære til evig tid og alligevel aldrig komme til bunds i hans visdoms skatte, godhed og magt. |