De eksempler på oprigtig anger og ydmygelse, som findes i Guds ord, viser en villighed til bekendelse, der ikke giver plads for nogen undskyldning for synden eller noget forsøg på at retfærdiggøre sig. Paulus søgte ikke at undskylde sig selv. Han beskriver sin synd med de mørkeste farver uden at forsøge at gøre sin skyld mindre, end den er. Han siger: "Jeg lod mange af de hellige indespærre i fængsler, da jeg havde fået fuldmagt dertil af ypperstepræsterne, og når man ville henrette dem, stemte jeg for det. Og omkring i alle synagogerne lod jeg dem gang på gang straffe og forsøgte at tvinge dem til at tale bespotteligt. Ja, jeg gik videre i mit raseri mod dem og forfulgte dem lige til de udenlandske byer." Ap. G. 26,10.11. Han tager ikke i betænkning at erklære: "Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, blandt hvilke jeg er den største." 1 Tim. 1, 15.