Deres vantro fødte ondskab. Satan styrede deres sind, og de råbte mod Frelseren med vrede og had. Forsamlingen blev forstyrret, og ugudelige mænd lagde hånd på Jesus og kastede ham ud af synagogen og ud af staden; de ville have dræbt ham, hvis de havde været i stand til det. Alle synes at være begærlige efter at dræbe ham. De hastede med ham hen til kanten på et stejlt fjeld i den hensigt at styrte ham hovedkulds ned. Råb og forbandelser fyldte luften; nogle kastede sten og smuds på ham. Men han forsvandt pludselig fra dem, uden at de kunne forstå, hvorledes det gik til, eller hvornår det skete. Guds engle ledsagede Jesus midt i den rasende hob og bevarede hans liv. De himmelske sendebud var ved hans side i synagogen, medens han talte, og de fulgte med ham, medens han blev bortdrevet fra de vantro, rasende jøder. Disse engle tillukkede øjnende på den forbitrede skare og førte Jesus til et sted, hvor han var uden fare.