Uden at knurre eller tvivle eller at tage noget hensyn til det pengetab, som dette ville have til følge, stod Mattæus op og fulgte sin Mester og forenede sin interesse med Jesu og hans disciples. Denne foragtede tolder følte, at Frelseren havde æret ham mere, end han fortjente. Han bortbyttede villig sin indbringende forretning for fattigdom og besvær, Det var ham nok, at han kunne være med Kristus, kunne lære visdom og dyd fra hans læber, se hans underfulde gerninger og blive hans medarbejder og deltage i hans besværlige virksomhed. |