Da den strålende herlighed blev trukket tilbage, og Saulus rejste sig fra jorden, fandt han at ud af at han slet ikke kunne se. Kristi herligheds stråleglans var så intens for hans menneskelige øjesyn, at da det var borte kom nattens mørke over hans udsyn. Han troede at hans blindhed var Guds straf for hans grusomme efterfølgelse af Jesu efterfølgere. Han famlede sig frem i forfærdeligt mørke, og hans ledsagere forte ham, i frygt og forbavselse, i hænderne ind i Damaskus.