Denne sidste nat før henrettelsen, kom en mægtig engel, hvervet fra Himlen, ned for at befri ham. De stærke porte, som lukkede Guds hellige inde, åbnes uden hjælp fra menneskelige hænder; den Allerhøjestes Engel kom ind, og de lukkede sig lydløst igen bag ham. Han gik ind i den celle der var hugget af den solide klippe, og der ligger Peter, sover en velsignet, fredfuld søvn i uskyldighed og fuldkommen tillid til Gud, medens han var lænket til en kraftfuld vagtmand på hver side af ham. Det lys som omhyllede englen oplyste fængslet, men svækkede ikke den sovende apostel. Han fik den sunde hvile der giver kraft og fornyer, og som kommer fra en god samvittighed.