Den 29de August 1854 blev vor søn Willie født. Omtrent på den tid modtog vi det første nummer af bladet falskelig kaldet Messenger of Truth (Sandhedens Sindebud). De, som bagtalte os gennem dette blad, var blevet irettesat for deres fejl og vildfarelser. Dette tålte de ikke og begyndte først hemmelig og siden mere åbenlyst at modarbejde os. Dette kunne vi have udholdt; men nogle af dem, som burde havde været os tro, blev påvirket af disse slette personer. Nogle, som vi havde haft tillid til, og som havde erkendt, at vor virksomhed var bleven særdeles velsignet af Gud, vendte sig fra os og gik over til andre, der var forholdsvis fremmede for dem. |