Snart hørte jeg Guds Røst, der rystede Himlene og Jorden. Der skete et stort Jordskælv. Bygninger styrtede i Grus paa alle Kanter. Da hørte jeg et højt Sejrsraab, klart og melodisk. Jeg betragtede den Skare, der kort før var i en saadan Nød og Trældom. Deres Fangenskab var tilende. Et herligt Lys bestraalede dem. Hvor skjønne de nu saa ud! Alle tegn paa Sorg og udmattelse var forsvundne, og Sundhed og Skjønhed lyste ud af alles Ansigter. Deres Fjender, Hedningerne omkring dem, faldt som døde til Jorden; de kunde ikke udholde det Lys, der oplyste de befriede hellige. Dette Lys og denne Herlighed hvilede over dem, indtil Jesus blev set i Himlens Skyer, og den trofaste og prøvede Skare blev forvandlet i en Hast, i et Øjeblik, fra Herlighed til Herlighed. Og Gravene aabnedes, og de hellige traadte frem, iførte Udødelighed, og raabte: "Sejr over Døden og Graven!" og disse sammen med de levende hellige blev rykkede hen i Skyerne til at møde Herren i Luften, medens herlige melodiske Sejrssraab lød fra hver udødelig Tunge.