Snart hørte jeg Guds røst, som rystede himlene og jorden. Der blev et mægtigt jordskælv. Overalt blev bygninger rystet omkuld. Derpå hørte jeg et frydefuldt sejrsråb" højt, melodisk og klart. Jeg betragtede den skare, der for lidt siden befandt sig i sådan nød og trængsel. Deres skæbne havde vendt sig. Et herligt lys skinnede på dem. Hvor dejlige de nu så ud! Ethvert spor af bekymring og udmattelse var forsvundet, og sundhed og skønhed var at se i hvert ansigt. Deres fjender, hedningerne rundt omkring dem, faldt om som døde; de kunne ikke tåle det lys, der skinnede på de befriede hellige. Dette lys og den herlighed vedblev at hvile over dem, indtil Jesus kom til syne i himlens skyer og den trofaste, prøvede skare i en fart, i et øjeblik, blev forvandlet fra herlighed til herlighed. Gravene åbnedes, og de hellige stod frem iført udødelighed, idet de råbte: "Sejr over døden og graven!" og sammen med de levende hellige blev de rykket bort for at møde deres herre i luften, medens høje, melodiske råb om herlighed og sejr lød fra hver udødelig tunge. |