Der hviler et stort ansvar på os. Vi kan ikke give Gud den sande tjeneste, hvis vi ikke giver vore legemer som et levende offer. Ingen kan retfærdiggøres ved at ødelægge denne forunderlige og indviklede menneske-organisme. Gør i dette, lider i ikke blot selv, men de onde ting overføres til vore børn. Kan vi undres over at børn som har en sådan arv ikke frygter Gud? Hvor ofte ser vi drenge ikke mere end otte år gamle bruge tobak! Hvis du tiltaler dem om dette, siger de: ”Min far bruger det, og hvis det gør noget godt for ham, vil det gøre mig det også.” De peger på den sabbatskole tilsynsførende, og siger: ”Hvis så gode mænd som de kan bruge, kan jeg også.” Hvordan kan vi forvente noget andet af børn, med deres nedarvede tendenser, når de ældre sætter et sådant eksempel for dem? Gud ynkes over den stakkes slave af disse fornøjelser!