Prøvende stunder Når vi om sommeren betragter skoven i det fjerne, hvor alle træer er iført deres smukke, grønne dragt, kan vi ikke skelne de stedsegrønne træer fra de øvrige; men når vinteren nærmer sig, og kulden tager dem i sin isnende favn, således at de andre træer berøves det dejlige løv, falder de stedsegrønne let i øjnene. Således vil det være med dem, der vandrer i ydmyghed og ikke stoler på sig selv, men bævende klynger sig til Kristi hånd. Medens de, som er selvtilfredse og forlader sig på fuldkommenheden i deres egen karakter, mistet deres falske retfærdighedsklædning, når de udsættes for prøvelser, vil de, som virkelig er retfærdige, og som i oprigtighed med frygter og elsker Gud, være iført Kristi retfærdigheds klædning både i modgang og i medgang. |