Særlige vidnesbyrd for prædikanter og medarbejdere – nr 10 kapitel 2. 22.     Fra side 22 i den engelske udgave.tilbage

Selvfornægtelse, og støtte til forkyndertjenesten

Tiendepengene må holdes hellige. Der er prædikanter som ikke får noget for deres arbejde, for der var ingen penge at betale dem. Dette så jeg ville være fordi ledelsen er forkert. Lad ethvert menighedsmedlem fornægte sig selv i klæder, ved bordet, med hjemmemøbler, med gulvtæpper, og mange ting som kan nydes, men ikke er nødvendige. Der er sjæle at frelse. Kan du kaldes medarbejder sammen med Kristus, kan du bære hans åg, og alligevel kan du ved dine udsvævelser afskæres fra Guds hus afhjælpen? Jeg fik lov at høre din troløse begræden over ”vanskelige tider.” Du burde fornægte dig selv mange gange, og taknemmelig over det som du har. Tal ikke mere om din vantro. Hvis brødrene i ansvarsbetyngede stillinger vil tale tro og mod til alle medarbejdere på Embedskontoret, hvis du ville tale selvfornægelse i menigheden, hvis du vil praktisere den i dine egne familier, hvis du vil bære skarpt vidnesbyrd, som du ikke har båret, hvis I alle ville være Guds talerør, og overbringe menigheden selvfornægtelsens nødvendighed, bede om at Herren tilgiver din stolthed, dine tåbelige og sanseløse forfængelighed, måtte Herren går forbi dig, og efterlade dig en velsignelse.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.