Helligånden hvilede i særlig grad over apostlene, der var vidner om vor Herres korsfæstelse, opstandelse og himmelfart vigtige sandheder, der skulle være Israels håb. Alle skulle se hen til verdens frelser som deres eneste håb og vandre på den vej, han havde åbnet ved at ofre sit eget liv, og holde Guds lov og leve. Jeg så den visdom og godhed, Jesus viste, idet han udrustede disciplene med kraft til at fortsætte den samme gerning, for hvilken jøderne havde hadet ham og slået ham ihjel. I hans navn havde de magt over Satans gerninger. Det tidsafsnit, der omfattede Jesu død og opstandelse, var omgivet af en glorie af lys og herlighed, som udødeliggjorde den sandhed, at han var verdens frelser. |