Hurtigt efter at vi kom tilbage begyndte min mand at skrive Tidernes Tegn. Han havde et dårligt helbred. Han kæmper med hovedpine og kolde fødder. Han sov kun lidt. Men Herren støttede ham. Når hans sind var forvirret og led, bøjede vi os ned for Herren, og råbte i vor sjælsnød til ham. Han hørte vore alvorlige bønner, og velsignede ofte min mand, så han gik i gang med arbejdet med fornyet humør. Sådan gjorde vi mange gange om dagen, vi gik frem for Herren i bøn. Den bog blev ikke skrevet i hans egen styrke.