Abraham føler meget ilde. Ismael er hans søn, som han elsker. Hvorledes kan han drive ham ud! Han beder til Gud i sin forlegenhed, thi han ved ikke hvad han skal gøre. Herren underviser Abraham ved sine engle om at lytte til Saras, og hans hustrus røst, at han ikke skulle lade sin kærlighed til sin søn eller til Hagar forhindre ham i at opfylde hendes ønske; thi dette var den eneste måde hvorpå fred og harmoni atter kunne oprettes i hans familie. Abraham modtager de trøstelige forjættelse af englen at Ismael skulle ikke dø, om end han blev adskilt fra sin faders hus, ej heller ville Gud forlade ham, men bevare ham fordi han var Abrahams søn. Gud lovede også at gøre et stort folk af Ismael.