Om vi ønsker at udvikle en karakter, som Gud kan annamme, da må vi leve et retskaffent og regelmæssigt religiøst liv. Daglig bøn er en væsentlig betingelse for at vokse i nåden, ja endog for det åndelige liv, ligesom det legemlige velbefindende er afhængigt at vor timelige føde. Vi bør vænne os til ofte at opløfte tanken til Gud i bøn. Hvis sindet farer andetsteds hen, da må vi føre det tilbage. Vedholdende bestræbelse i denne retning vil snart gøre det til en vane, så at det bliver let. Adskiller vi os et eneste øjeblik fra Kristus, kommer vi i fare. Vi kan have ham hos os ved ethvert skridt; men dette sker kun, når vi efterlever de betingelser, som han selv har nedlagt. |