Den herrens dag, som Johannes omtaler, var sabbaten - den dag, hvorpå Joehova hvilede efter sin store skabergerning, og som han velsignede og helligede, fordi han havde hvilet på den. Johannes helligholdt sabbaten lige så nøjagtigt på øen Patmos, som da han var iblandt sit folk og prædikede på den dag. De øde klipper omkring Johannes mindede ham om Horeb, og hvorledes Gud, da han talte sin lov til folket der, sagde: "kom sabbatens dag i hu, at du holder den hellig."