Ærkeenglens forræderi
Han brugte hele sin vidunderlige forstand til at øve bedrag og derved sikre sig velvilje hos de engle, som havde været undergivet hans ledelse. Selv den kendsgerning at Kristus havde advaret og formanet ham, fordrejede han for derved at fremme sine forræderiske planer. Satan havde sagt til dem, hvis kærlighed og tillid til ham var størst, at han var blevet uretfærdigt dømt, at den stilling, han indtog, ikke var agtet, og at hans frihed skulle beskæres. Efter først at have fordrejet Kristi ord, begyndte han at bruge udflugter og direkte løgne, idet han beskyldte Guds Søn for at ville ydmyge ham overfor himlens beboere. Han forsøgte også at bagtale de engle, som var loyale over for Gud. Han beskyldte alle dem, som han ikke kunne få helt over på sin side, for at mangle interesse for det, som var til fordel for de himmelske væsner. Han gav dem, som forblev trofaste mod Gud, skylden for det bedrageriske værk, han selv udførte. Og for at styrke sin beskyldning om, at Gud havde været uretfærdig over, for ham, fordrejede han Skaberens ord og gerninger. Hele hans plan gik ud på at forvirre englene ved hjælp af snedige løgne om Guds hensigter. Alt, hvad der var enkelt og ligetil, indhyllede han i mystik, og ved hjælp af list og bedrag skabte han tvivl om Jehovas mest tydelige udtalelser. Hans høje stilling og hans nære forbindelse med himlens Konge gav hans ord større vægt, og det lykkedes ham at få mange til at deltage i sit oprør mod Gud.