De misgerninger og det åndelige mørke, der herskede under romerkirkens overhøjhed, var det uundgåelige resultat af dens undertrykkelse af Skriften, men hvor skal man søge årsagen til den udbredte vantro, forkastelsen af Guds lov og de deraf følgende udskejelser, nu, hvor evangeliets fulde lys skinner i en tidsalder med religionsfrihed? Nu, hvor Satan ikke længere kan beherske verden ved at nægte den Skriften, tager han sin tilflugt til andre midler for at opnå det samme resultat. Det tjener hans formål lige så godt at tilintetgøre troen på Bibelen som at tilintetgøre selve Bibelen. Ved at udbrede den anskuelse, at Guds lov ikke er bindende, lykkes det ham i lige så høj grad at få mennesker til at overtræde den, som hvis de havde været ganske uvidende om dens krav. Og nu har han ligesom i svundne tider haft kirkens hjælp til at fremme sine planer. Tidens religiøse organisationer har afslået at lytte til de upopulære sandheder, der så tydeligt vises os i Skriften, og for at bekæmpe dem har de benyttet fortolkninger og indtaget standpunkter, som vidt og bredt har sået tvivlens frø. Ved at klamre sig til den pavelige vildfarelse om sjælens udødelighed og menneskets bevidste tilstand i døden har de forkastet det eneste forsvar imod spiritismens bedrag. Læren om den evige pine har ført mange til at tvivle på Bibelens sandhed, og når det fjerde bud indprentes mennesker, opdager de, at det påbyder helligholdelse af sabbaten, ugens syvende dag. Den eneste måde, hvorpå mange populære lærere kan befri sig for en pligt, som de er uvillige til at rette sig efter, er at erklære, at Guds lov ikke mere har gyldighed. Således forkaster de på samme tid både loven og sabbaten. Efterhånden som arbejdet for sabbatsreformen skrider frem, vil forkastelsen af Guds lov for at undgå det fjerde buds krav blive næsten verdensomspændende. De religiøse lederes lære har åbnet vejen for vantro, spiritisme og foragt for Guds hellige lov, og der hviler et tungt ansvar på disse ledere for den synd, der trives inden for den kristne verden.