Paa denne tid begyndte en del sværmeri at vise sig. Nogle som havde bekjendt sig til at være ivrige tilhængere af budskabet forkastede Guds ord som den ufejlbarlige vejleder, og idet de paastod, at Aanden ledede dem, hengav de sig til sine egne følelser indtryk og indbildninger. Der var nogle, som viste en blind skinhellig iver og fordømte alle, som ikke vilde billige deres fremgangsmaade. Deres fanatiske iver og fremgangsmaade vandt ingen sympathi blandt flertallet af adventisterne; men de bidrog dog til at gjøre sandhedens sag foragtet. |