Omendskjønt bibelen er fuld af advarsler mod falske lærere, saa er dog mange villige til saaledes at overgive deres sjæles bevarelse til gejstligheden. Der er tusender paa vor tid, som bekjender sig til at være troende, som ikke kan give nogen anden grund for de forskjellige punkter i sin tro end den, at deres religiøse ledere har undervist dem saaledes. De lægger næsten ikke mærke til vor frelsers lære, men sætter ubetinget tillid til prædikanternes ord. Er prædikanterne ufejlbare? Hvorledes kan vi betro vore sjæle til deres vejledning, undtagen vi ved i følge Guds ord, at de er lysbærere? den mangel paa aandeligt mod til at afvige fra verdens engang betraadte sti leder mange til at følge i de lærde mænds fodspor; og paa grund af deres uvillighed til selv at ransage er de bleven haabløst indsnørede i vildfarelsens lænker. De ser, at de sandheder, som tilhører vor tid, tydelig fremholdes i bibelen, og føler den Helligaands kraft, som ledsager deres forkyndelse; men de tillader alligevel, at gejstlighedens modstand vender dem bort fra lyst. Omendskjønt deres forstand og samvittighed er overbevist, saa tør disse bedragne sjæle dog ikke tænke forskjellig fra prædikanten; og deres personlige dømmekraft, deres evige interesse ofres for et andet menneskes vantro, stolthed og fordom.