Den pavelige gesandts tale gjorde et dybt indtryk paa rigsdagen. Luther var ikke tilstede med Guds ords klare, overbevisende sandheder for at overvinde den pavelige forkjæmper. Jngen forsøgte paa att forsvare reformatoren. Det var øjnsynlig en almindelig tilbøjelighed til att udrydde det lutherske kjætteri fra kejserdømmet. Rom havde haft en gunstig anledning til at forsvare sin sag. Kirkens største taler havde talt. Alt,s om kunde siges til kirkens forsvar, var bleven sagt. Men den tilsyneladende sejr var et tegn paa nederlag. Efter denne tid blev modsætningen mellem sandhed og vildfarelse mere tydelig aanbebaret, efter som de skulde træde i marken mod hinanden i aaben kamp. Rom vilde aldrig staa saa trygt efter denne sag, som det før havde staaet.