For mange af tilhørerne var disse lærdomme uvelkomne. Det var en bitter skuffelse for dem at høre, at deres lange og besværlige rejse var til ingen nytte. De kunde ikke fatte den syndsforladelse, som blev dem frit tilbudt gejennem Kristus. De var tilfredse med den gamle vej til himlen, som Rom havde vist dem. De veg tilbage for den besværlighed, som det volde dem at søge efter noget bedre. Det var lettere for dem at overlade sin frelse til præsterne og paven end at søge at erholde et rent hjerte. Men der var en anden klasse, som med glæde modtog budskabet om forløsning gjennem Kristus. De kirkeskikke, som Rom havde paalagt dem, havde ikke givet dem fred i sjælen, og med troende hjerter annammede de Frelserens blod som det rette middel til deres forsoning. Disse vendte tilbage til sine hjem for at lade det dyrebare lys, hvilket de selv havde erholdt, skinne for andre. Saaledes blev sandheden bragt fra by til by, fra sted tl sted, og der blev et langt mindre antal pilgrimme, som kom til den hellige jomfrus skrin. Man ofrede mindre, og selvfølgelig blev ogsaa Zwingli løn mindre, som han erholdt deraf. Men det skaffede ham blot glæde, da han saa, at sværmeriets og overtroens kraft blev brudt.