Vi finder ingen steder en mere vidtfavnende og tvingende illustration på sand afholdenhed og velsignelserne deri, end i beretningen om den unge Daniel og hans venner i Babylons sale. Da de blev valgt til at blive oplært i Kaldæernes lærdomme og sprog, så de kunne ”træde ind i kongens palads,” ”opdrage dem i tre år, for at de så kunne træde i kongens tjeneste; og kongen tildelte dem deres daglige kost af sin egen mad og af den vin, han selv drak.” ”Men Daniel satte sig for, at han ikke ville gøre sig uren med kongens mad eller den vin kongen drak”.Disse unge mænd afslog ikke kun at drikke af kongens vin, men de afslog hans bords luksus. De adlød den guddommelige lov, både af natur og moralsk. Deres målrettet alvor, flid og standhaftig blev koblet sammen med deres selvfornægende levevaner. Og resultatet viser sig i deres handlemåde.