Den succes, Kristi gerning havde, og som Døberen havde hilst med så stor glæde, kom også myndighederne i Jerusalem for øre. Præsterne og de skriftkloge havde været skinsyge over Johannes’ indflydelse, da de så, hvordan folk forlod synagogerne og i store skarer drog til ørkenen. Men her var der én, som havde endnu større magt til at tiltrække mængden. Disse ledere af Israel var ikke villige til at sige som Johannes: „Han skal blive større, jeg skal blive mindre.“ De traf atter bestemmelse om at gøre en ende på den virksomhed, der trak folket bort fra dem selv.