Frelseren besvarede ikke straks disciplenes spørgsmål. Alt imens de stod og undrede sig over hans tavshed, kom syge og lidende til ham for at blive helbredt. Blinde famlede sig vej gennem skaren; syge fra alle samfundslag — nogle banede sig selv vej, andre blev båret af deres venner — pressede ivrigt på for at komme hen i nærheden af Jesus. Den mægtige læges stemme trængte ind i døve ører. Et ord, en berøring af hans hånd åbnede blindes øjne, så de så dagens lys, naturens skønhed, vennernes ansigter og befrierens ansigt. Jesus fordrev sygdomme og feber. Hans stemme nåede de døendes ører, og de rejste sig op, sunde og raske. Ustyrlige sindssyge adlød hans ord, deres vanvid forlod dem, og de tilbad ham. Samtidig med, at han helbredte deres sygdomme, underviste han menneskene. De fattige bønder og arbejdere, der af de skriftkloge blev skyet som urene, flokkedes om ham, og han fortalte dem om det evige liv.