Jesu liv kapitel 76. 521.     Fra side 719 i den engelske udgave.tilbage

Judas

Fra det tidspunkt gav han udtryk for en tvivl, som forvirrede disciplene. Han skabte splid og dårlig stemning blandt dem og gentog de skriftkloges og farisæernes argumenter mod Kristi ord. Alle de små og store besværligheder og ærgrelser, vanskelighederne og de tilsyneladende hindringer for evangeliets fremgang blev af Judas udlagt som beviser mod dets sandfærdighed. Han plejede at citere steder fra Skriften, som ikke havde nogen forbindelse med de sandheder, Kristus forkyndte. Disse skriftsteder, der var revet ud af deres sammenhæng, forvirrede disciplene og forøgede den modløshed, der konstant nagede dem. Men Judas gjorde det på en måde, så han fremstod som værende samvittighedsfuld. Og mens disciplene søgte efter beviser til bekræftelse af den store lærers ord, plejede Judas umærkeligt at føre dem ind på et andet spor. På en from og tilsyneladende klog måde udlagde han således tingene, men i et helt andet lys, end Jesus havde gjort, idet han tillagde dem en betydning som Jesus ikke havde tilsigtet. Hans forslag vakte hele tiden ærgerrighed efter verdslige fordele, og på denne måde ledte de disciplenes sind bort fra de vigtige spørgsmål, som de burde have overvejet. Uenigheden om, hvem af dem der skulle være den største, blev i almindelighed fremkaldt af Judas.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.