Men en samaritaner, rejste også ad den samme vej, så den lidende, og han gjorde den gerning som andre nægtede at gøre. Høfligt og venligt tjente han den sårede mand. ”Han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage.” Både præsten og levitten bekendte sig til medynk, men samaritaneren, viste at han var virkelig omvendt. Det var ikke behageligere for ham at gøre det arbejde, end for præsten og levitten, men hos han selv blev det bevist i ånd og gerninger, at han er i harmoni med Gud.