Kristus var i Guds skikkelse, men han holdt ikke for et rov at være Gud lig. Han var Faderens udtrykte billede, ikke blot udvortes i sin udseende, men også i sin karakters fuldkommenhed. Ingen fordring blev pålagt Kristus; han var over loven og derfor over englene. Han var den himmelske hærskares styrke og var meget ypperligere end menneskene, som hans ædle, pletfrie karakter og ærefulde stilling var ophøjet over menneskenes karakter og stilling. Kristus deltog med Faderen i at skabe menneskene, og da de faldt i overtrædelse, havde han magt til at forsone for deres synd, at hjælpe dem op og føre dem tilbage til deres første tilstand. |