At kende sig selv er den største kundskab. Den lærer som værdsætter sig selv vil lade sig forme af Gud og disciplinere hans tanker. Og han vil anerkende hans krafts kilde. "Thi hvem giver dig fortrin? og hvad har du, som du ikke har fået givet? og når du har fået det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde fået det?" 1 Kor. 4,7. Kendskab til sig selv fører til ydmyg og tillid til Gud; men det går ikke i stedet for selvforbedringens værk. Han som erkender sine egne mangler, bør ikke spare på kræfterne for at nå den højst mulige standard i fysisk, mental og moralsk udmærkelse. Ingen som er tilfreds med en lavere standard, bør tage del i oplæring af unge.