Jesus siger: "Bliv i mig!" Disse ord indbefatter hvile, fasthed, tillid. Atter siger han: "Kom hid til mig, . . . og jeg vil give Jer hvile." Matt. 11, 28. Salmistens ord udtrykker den samme tanke: "Vær stille for Herren og bi på ham". Esajas vidner: "I ro og tillid er eders styrke." Sal. 37, 7; Es. 30,15. Denne hvile findes ikke i uvirksomhed, for i Frelserens indbydelse er løftet om hvile knyttet til hans kald til at arbejde. "Tag mit åg på jer, . . . så skal I finde hvile for jeres sjæle." Matt. 11, 29. Det hjerte, som hviler mest fuldstændigt i Kristus, vil være mest ivrigt og virksomt i arbejdet for ham. |