Efter at templet var renset, forandrede Jesus sin adfærd. Hans ansigts frygtelige majestæt gav plads for et udtryk af den ømmeste medlidenhed. Han så efter skaren, som flygtede, og hans hjerte fyldes med sorg og medfølelse. Der var nogle, som blev tilbage, der følte sig uimodståelig tiltrukket hans person. De blev ikke forfærdede over hans ansigts frygtelige værdighed; deres hjerte nærmede sig ham med kærlighed og håb. Disse var ikke de store og mægtige, som ventede at gøre indtryk på ham ved deres ypperlighed; det var fattige, syge og nødlidende mennesker.