De livgivende ord var aldrig så snart udtalt, før det døende, fordærvende legeme forvandles, og mennesket fik sundt kød, følsomme nerver og faste muskler. Den ujævne, skælagtige overflade, som var speciel for spedalskhed, forsvandt, og ny hud med en behagelig rødme trådte i dens sted, ligesom man ser huden på et sundt barn. Den forfærdede mængde overvandt nu sin skræk og trængte nær for at se denne nye åbenbarelse af guddommelig magt.