Idet de forstod den fulde betydning af disse ord og erindrede, hvor sande hans ord var, blev de grebet af en pludselig frygt og mistillid til sig selv. De begyndte at ransage sit eget hjerte for at opdage, om der fandtes en eneste tanke hos dem, som stred imod Mesteren. Med dyb bedrøvelse spurgte den ene efter den anden: "Det er dog vel ikke mig, Herre?" Men Judas sad tavs. Til sidst spurgte Johannes med bekymring: "Herre! hvem er det?" Jesus svarede: "Han, som nu sammen med mig stak hånden i fadet, han vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, sådan som der står skrevet om ham; men ve det menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det havde været bedre for det menneske, om han aldrig var født." Disciplene havde set nøje på hverandre, da de spurgte: "Det er dog vel ikke mig, Herre?" og nu drog Judas' tavshed alles øjne hen på ham. Midt under den forstyrrelse, som opstod ved deres spørgsmål og udråb af forbavselse, havde Judas ikke hørt, hvorledes Jesus besvarede Johannes' spørgsmål; men for at undgå disciplenes gennemtrængende blik spurgte han nu, ligesom de havde gjort: "Det er dog vel ikke mig, rabbi?" Jesus svarede med alvorsfuld stemme: "Du har selv sagt det." Forbitret og overvældet af den uventede åbenbarelse af hans forbrydelse stod Judas hastig op for at forlade værelset. Men idet han gik, sagde Jesus: "Hvad du gør, gør du snart!"