Da de kom til retterstedet, blev de, som var dømt til døden, bundet på deres kors. Medens de to røvere kæmpede imod dem, som søgte at udstrække dem på korset, gjorde Jesus ingen modstand. Jesu moder så med smertefulde forventninger og håbede, at han ville gøre et mirakel for at frelse sig selv. Den, som havde givet de døde liv, ville dog visselig ikke tillade, at han selv blev korsfæstet. Hvilken kval denne kvinde må have udholdt, da hun var vidne til sin søns skam og lidelse og dog ikke var i stand til at komme ham til hjælp i hans smerter! Bitter sorg og skuffelse fyldte hendes hjerte. Må hun slippe sin tro på, at han var den sande Messias? Vil Guds Søn tillade, at han således på en grusom måde bliver ihjelslået? Hun så, hvorledes hans hænder blev udstrakte få korset, de kære hænder, som altid havde uddelt velsignelse og så ofte havde været udstrakt for at helbrede lidende. Man bragte nu hammer og nagler; men da naglerne blev drevet gennem hans ømme hænder og fæstede til korset, bar de bedrøvende disciple Kristi afmægtige moder bort fra den grusomme scene.