Hvor anderledes var det ikke for at komme ind i byen, end fra det han havde regnet med! I stolt tilfredshed nærmede han sig Damaskus, i forventning om at hans ankomst ville blive hilst med opvisning og bifald på grund af den ære han fik af ypperstepræsten, og den store iver og slagkraft viste ved at opsøge de troende, og føre dem fangne til Jerusalem, for at blive dømt og straffet uden barmhjertighed. Han havde besluttet at hans rejse skulle krones med succes; og hans modighed og udholdenhed ikke veg for nogle af de vanskeligheder eller fare der var ved hans mål. Han hade besluttet at ingen kristen skulle undfly hans vagtsomhed; han ville spørge mænd, kvinder og børn ud om deres tro, og om dem de var knyttet til; han ville gå ind i deres huse, og anholde deres beboere med magt, og sende dem som fanger til Jerusalem. |