I det bælgravende mørke og fangehullets isolation, bad Paulus og Silas, og sang prisende sange til Gud. Med forbavselse hørte de andre fanger bønnens og prisens røst komme fra det indre fængsel. De havde vænnet sig til at høre skrig og klage, forbandelse og sværgelse bryde fængslets tavshed om natten; men de havde aldrig før hørt bønnen og prisens ord stige ud fra den mørke celle. Vagterne og fangerne forundredes over hvem disse mænd var, som kolde, sultne og toturerede, stadig kunne glæde sig, og samtale muntert med hinanden.