Jøderne fortolkede Paulus ord til at Kristus ville komme for anden gang i den slægt, og regere over jorden som konge over alle nationer. Anklagen blev ført bestemt imod apostlene at byfogederne troede på det, og pålagde Jason tavshed, da Paulus og Silas ikke var at finde. De forfølgende jøder bildte sig selv ind at de, ved deres kurs over for kristne, hade genvundet byfogedernes tillid, og havde fået ry for at være loyale borgere, medens de samtidig havde tilfredsstillet deres skinsyge imod apostlene, og overført den mistanke der hidtil havde hvilet over dem selv til kristendommens nyomvendte. |